May 17, 2019

Please reload

 Recent   
 Posts  

Skadesforsikring

17/05/2019

Det er naturligvis ikke muligt at gennemgå produktudviklingen på skadesforsikringsmarkedet i detaljer. Produkterne har løbende ændret sig efter de foreliggende forsikringsbehov. Mere principielle ændringer har eksempelvis været den øgede anvendelse af kombinerede fora sikringer, hvor risici fra forskellige forsikringsbrancher er blevet samlet i et enkelt produkt. Allerede den kombinerede grundejerforsikring fra 1916 samlede sådanne dækninger, idet den fra starten omfattede grundejeransvar-, vand- og stormskade og huslejetab samt i en periode også glasforsikring.

 

Få 3 gratis tilbud

En tilsvarende produktsammensætning er omtalt tidligere for så vidt angår familieforsikringen, og lignende er indført for eksempel for butiks-, erhvervs- og sommerhusforsikringer. Herved har man tilstræbt at gøre det nemmere for borgere og virksomheder på en gang at få dækket de gængse risici. Forsikringernes dækning er herefter ved flere lejligheder blevet udvidet, som for eksempel ved retshjælpsdækningen fra 1970. På brandforsikringsområdet startede det gensidige bygningsbrandforsikringsselskab Østifterne i 1963 med at indføre fuld- og nyværdi-forsikringspolicer i stedet for erstatning til anskaffelsesværdi.

Det er siden blevet den mest almindelige forsikringsform for bygninger. Nyværdiforsikring blev allerede indført for maskiner og inventar i 1958 efter længere tids overvejelser inden for Dansk Tarifforening. Ved såkaldte all risks-forsikringer skete der en udvidelse af dækningsfeltet vedrørende erhvervsforsikringer, således at det ikke kun var specifikke skadeårsager, der blev dækket, men enhver skade inden for en samlet definition. Rørskadeforsikring som supplement til bygningsforsikringen blev også tegnet, så den dækkede reparation af de skadede rør og skade ved udsivning fra skjulte rør.

 

 

 

 

Strenge forsikringsvilkår

Før Forsikringsaftaleloven var det ikke usædvanligt, at forsikringsvilkårene var meget strenge mod forsikringstagerne. Det var forsikringsselskaberne, der som de sagkyndige stod over for lægmænd. Og vilkårene, der var udarbejdet af selskabernes eksperter, var ofte af et sådant indhold og formuleret på en sådan måde, at den anden part ikke var i stand til at sætte sig nøjagtigt ind i dem. Lovens forarbejder fandt derfor, at et væsentligt formål måtte være at værne forsikringstagerne mod selskabernes overmagt. Forsikringsaftaleloven's ufravigelige regler er derfor som hovedregel kun ufravigelige overfor forsikringstagerne. Dette gælder f.eks. reglerne om oplysningspligt i §§ 5 og 7-9, jfr. Forsikringsaftaleloven § 10, stk. 1. På et enkelt punkt er aftalefriheden dog indskrænket i en anden retning: En bestemmelse i en aftale om skadesforsikring, der vil give den sikrede ret til mere i erstatning, end der kræves til dækning af den lidte skade, kan ikke påberåbes over for selskabet, jfr. Forsikringsaftaleloven § 39, stk. 1, det såkaldte berigelsesforbud.

 

 

Det er ikke sædvanligt, at selskaberne i deres policer og forsikringsvilkår fraviger lovens regler til skade for forsikringstagerne. Navnlig i de senere år møder man tværtimod en tendens til, at selskaberne fraviger lovens bestemmelser til fordel for forsikringstagerne. Dette gælder f.eks. med hensyn til virkningerne af, at forsikringspræmier ikke betales i rette tid. De fleste selskabers vilkår indeholder bestemmelser herom, der stiller forsikringstagerne langt gunstigere end lovens bestemmelser. I praksis er situationen med hensyn til dette og andre spørgsmål således ofte den, at hvor man i loven finder en bestemmelse, der efter sit indhold går ud på at beskytte forsikringstagerne, finder man i forsikringsvilkårene en bestemmelse, der i så henseende er mere vidtgående. Hertil kommer, at selskaberne i flere tilfælde formulerer deres vilkår på en sådan måde, at de afskærer sig fra at påberåbe sig lovens bestemmelser til skade for forsikringstagerne. F.eks. er det i mange brancher almindeligt ikke at optage sådanne bestemmelser i vilkårene, at lovens bestemmelser om fareforøgelse (§§ 45 ff) eller om sikkerhedsforholdsregler (§ 51) kan påberåbes af selskaberne.

 

Please reload

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now