May 17, 2019

Please reload

 Recent   
 Posts  

Den østjyske længdevej og fjordkøbstæderne

30/01/2019

Gennem 1840"erne oplevede den danske korneksport en betydelig fremgang. Sammen med udbredelsen af aviserne har det formentlig påvirket stemningen, for i 1846 begyndte der i Den nørrejyske Stænderforsamling at blæse nye vinde. jyderne - i alle tilfælde deres stænderrepræsentanter - ville pludselig gerne have udbygget chausséerne og nu ikke som let ehausséfi Der kom en krig, Treårskrigen, imellem, men fra 1851 blev der bygget i ret hastigt tempo, også gennem de tyndt befolkede vest- og midtjyske egne: Den vestlige tilbud længdevej Brøns-Ribe-Varde-Ulfborg-Holstebro og den nordlige tværvej Holstebro-Viborg-Randers og den midtjyske tværvej Århus-Silkeborg-Ringkøbing. Også Thisted blev hæftet til hovedlandevejsnettet. Det hjalp formentlig også på anlægsiveren, at vejarbejderne nu foregik med lejet arbejdskraft og licitationer og ikke som hoveri. Her kunne bønderne og husmændene byde på udliciterede arbejdsopgaver.

Den vejplan, som vejforordningen havde udstukket i 1793 og lovrevisionen i 1841 havde ændret og udvidet, var opfyldt ved ophører af vejarbejderne i 1861. Det havde givet Danmark 1.365 km hovedlandeveje i løbet af 96 år. Effekten af dette første landsdækkende fjernvejnet kan ikke direkte måles. Men når tilbud dagvognstrafikken steg frem til 1860"erne, skyldtes det uden tvivl en forbedring af vejenes standard. På den anden side var det kun i ringe grad vejnettets fortjeneste, når det via tidens landsdækkende køreplaner kan læses, at rejsetiden med de køreplansbundne transportmidler i kongeriget tilbud faldt meget betydeligt sidst i 1860"erne og ind i 1870"erne." Her spillede jernbanen, dampskibsruterne, til dels dampfærgerne, hovedrollen. Jo mindre vejstrækning, der indgik i rejseruten, jo hurtigere kunne en længere rejse mellem landsdelene gøres.

 

Afviklingen af hovedlandevejene - så forsvandt hovedfærdselsårerne

Jernbanerne og byerne er et velkendt kapitel i Danmarks historie. I 1847 blev den første kongerigske jernbane mellem København og Roskilde indviet. I 1855 var baneforbindelsen til Korsør etableret, og gennem 1860´erne til 1874 blev det primære og dele af det sekundære netværk på Fyn og Jylland anlagt. Jernbanen tilbud anfægtede ikke bivejene og landevejene, for det ville aldrig blive rentabelt at skabe et meget finmasket jernbanenet. Sidste led i et jernbanebaseret transportnet måtte blive vejnettet, der bragte varer og passagerer til og fra stationerne og bandt landområderne til de respektive købstæder og andre byer, de var opland for. Jernbanen truede væsentligst fjernvejnettet. Hovedlandevejsnettet i dets endelige udformning, som var skitseret i 1841-vejlovsrevisionen, var knap nok færdiggjort, før røster i Rigsdagen begyndte at anbefale en afvikling.

Allerede i 1850`erne fremkom forslag om at omklassiflcere hovedlandevejsstrækninger til almindelige landeveje og dermed skubbe vedligeholdelsesbyrden over på amterne. Sorø Amtsråd tilbud protesterede i et brev fra 1861 til Indenrigsministeriet mod fremsatte tanker om at nedlægge hovedlandevejen Roskilde-Korsør ved at omklassificere den til "mindre landevej". Årsagen var naturligvis den i 1855 fuldendte jernbanestrækning mellem de to byer, bygget af Det Sjællandske Jernbaneselskab. Amtet mente dels, at der ved stop i togdriften ville savnes en hovedlandevej, dels at det ville medføre store udgifter, hvis vedligeholdelsen blev taget fra Ingeniørkorpsets Vejtjeneste og lagt over på amternes vejvæsener. Men advarslerne hjalp ikke i længden.

 

Få 3 gratis håndværker tilbud

Efter en ti år lang debat i Rigsdagen begyndte i 1862 anlægget af den fynske og jyske jernbane. Spørgsmålet, om hovedlinjen skulle gå nord-syd og sigte mod Hamborg, eller om den skulle sigte mod en vestlig eksporthavn, havde splittet købstad tilbud Rigsdagen. I 1864, flere år før hovedlinjerne var færdige, nedsatte Indenrigsministeriet 6. oktober 1864 en kommission, der skulle tage hovedlandevejenes fremtidige skæbne under overvejelse. Det førte til et lovudkast, der ville lade amterne overtage hovedlandevejene og hovedlandevejsgaderne. Det var blot tre år, efter at arbejdet på de sidste strækninger i Jylland var afsluttet. Vejloven af 1867 var en afviklingslov om noget. Amterne havde varetaget vedligeholder, siden de første hovedlandeveje var fuldført. Nu fik de hele bestyrelsen af det nyligt fuldførte hovedlandevejsnet, idet det blev nedklassificeret til almindelig landevej. Staten afgav vejbestyrelsen, dvs. beføjelsen til at beslutte, planlægge og projektere landeveje samt siden vedligeholde dem.

Please reload

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now